2015
Den sprøde start
Jeg kom tilbage til Kragelund Mose i 2015. Jeg havde købt en lille landejendom, hvortil der i følge ejendomsmægleren hørte, en matrikel med noget ukurant jord, langt ude i en mose.
Om os
Martin Sandager er den stolte ejer af Kragelund Mose. For sit arbejde i mosen har Martin modtaget utallige priser, for hans kamp om et øget fokus på biodiversiteten. Han blev tildelt Årets Dyreven 2023 og 15 juni. fondens Naturprisen. Derudover består hans besøg af tilsyn til hvordan naturen kan trives og om den kan trives, når den får lov til at udvikle sig naturligt. Martin er naturelsker og fortæller om Kragelund - den lysåbne mose’s historie nedenfor: “Naturen har givet mig så meget, og her har jeg mulighed for at give noget tilbage til naturen.” - Martin Sandager
Historie
Matrikel med pil og birk
De lysåbne arealer var primært bevokset med lysesiv, mosebunke, tidsler og lidt brændenælder. Alle disse konkurrence-arter blev hurtigt meget høje og omkring midsommer, var vegetationen mandshøj og nærmest ufremkommelig både for mig, men endnu vigtigere for solen. Intet sollys kunne nå jorden.
2018
Tilkøb af martrikler
Det var blot et spørgmål om tid, inden de få tilbageværende pletter med mere spændende vegetation ville blive skygget væk. På min egen matrikel var løbet nok mere eller mindre kørt, men inde ved naboen kunne det måske stadig nåes. Det er uforholdsmæssigt bøvlet at forvalte et fugtigt moseareal areal på ha 3,5. Der blev derfor tilkøbt et par ydeligere mindre matrikler.
Naturafdeling
Kommunen var og er stadig beriget med en dygtig biolog, som delte min bekymring for tilgroningen af mosen. Vi blev hurtigt enige om, at afgræsning var tvingende nødvendigt, omend det måske ikke var tilstrækkeligt, men at det var rette sted at starte forvaltningen.
2019
Det første store skridt
Første store kvantespring kom, da vi fik midler fra Den Danske Naturfonds “Lokale Ildsjælspulje” i 2019, til at rydde ha. 17-18, for opvækst af primært pil og birk. Et kæmpe “indgreb” som pludselig fik gjort mosen mere lysåben. Til trængt sollys kunne komme ned og ramme jorden.
Afgræsning
Sammen med kreaturenes afgræsning, som sørgede for, at der ikke lå en kæmpe måtte af førne, var betingelserne skabt for at give nyt liv og håb for mosens mindre, nøjsomme, sjældne og endda endnu ikke opdagede arter af urter og blomster. På dette tidspunkt havde vi endnu ikke set en orkide eller tvebobaldrian.
Egne dyr
Vi valgte på et tidspunkt selv at investerer i dyr til afgræsningen for at gøre denne så ekstensiv og helårlig som mulig. Formålet med vores dyr var og er et andet – de skal hjælpe med til at facilitere øget biodiversitet på arealerne, samtidig med at de selv udgør en del af biodiversiteten. De er ikke kun redskaber. Dyrene græsser og skaber mere mosaikagtig natur – noget med høj andet med lav vegetation, de slider hul i jordlaget og skaber bar jord, laver veksler og de bidrager med lort.
Lort
Lort uden medicin-rester. Store græssende dyr er nøglearter i vores forvaltning og i naturen helt generelt. “Jeg plejer at sige, at lort er liv, og stor lort er stort liv”
2020
Ponyer i 2020
I efteråret 2020 blev der taget et nyt stort skridt. Vi fik de første Exmoor ponyer. Fire smukke vallakker. Fra kun at have haft afgræsende kreaturer var det i sandhed en øjenåbner med ponyerne og hvorledes de går helt anderledes tilværks, når de fouragerer. Den første vinter med ponyerne var utrolig spændende og lærerig. De fandt selv med lethed deres føde og opretholdt et imponerende huld.
Det vilde år
I foråret 2021 fik projektet tildelt 15. Junifondens meget fornemme og store Naturpris. Det var med stor ydmyghed, at vi modtog prisen og samtidig vidste vi godt, at tildelingen ikke var ment som en sovepude men som en opfordring til at fortsætte det igangsatte arbejde. Nu ville vi gerne gøre det endnu vildere.
Midler
Næste store skidt for “Kragelund – en lysåben mose” var da vi igen modtog midler fra Den Danske
Naturfonds “Lokale Ildsjælspulje”. Vi havde ansøgt om midler til et helt nyt hegn, således at
arealet ville kunne opfylde, de ret strege krav til hold af grise.
15 Junifonden
støttede
med midler således at “Projekt tam gris” kunne blive fulgt af forskere, laves baseline
registreringer, foretages løbende monitoreringer af effekter og at materialet efter seks år, kan
danne grundlag for udarbejdelse af en rapport fra Aarhus Universitet.
2022
Uldgrise
Seks ungarnske uldgrise blev sat ud i februar 2022 og de har ikke set sig tilbage. De arbejder ihærdigt og har mere end indfriet vores ellers ret store forventninger til dem. Grise er en nøgleart i naturen og mit hjerte har altid banket lidt ekstra for grisen. Det var en drøm, som gik i opfyldelse. Ikke alene for vores projekt, men for arealforvaltning helt generelt i Danmark.
Projekt Geder
I forbindelse med etableringen af det nye hegn omkring projektarealet udsatte vi landrace geder til at hjælpe med kontrol af genvækst af pil og birk. Effektive og sjove dyr. Geder kan som bekendt være lidt problematiske at holde inde, men med vores nye fine hegn var vi klar til denne udfordring.
Fremtiden
Projektet “Kragelund – en lysåben mose” er fremfor alt et eksperimenterende værksted indenfor biodiversitets fokuseret arealforvaltning. Her er intet statisk – altid i bevægelse, men altid i naturens retning og på naturens præmisser.
Indhegning
For at opretholde naturlige tætheder af store nøglearter, er det desværre nødvendigt at hegne. Gjorde vi ikke det, ville dyrene søge noget af deres føde på dyrkningsfladen (landmandens mark), hvilket netop er en af grundene til, at vi ikke har så stor en koncentration af store planteædere.
For projektets skyld
Det kan vi derimod opretholde ved at opsætte hegn, ligesom bønder til alle tider har gjort, såfremt dyrene ikke blev vogtet af en hyrde eller var udgangsøge eller oldensvin. Alternativet er, at hegne dyrkningsfladen inde. Det ses alle steder, hvor der industrielt dyrkes juletræer med undtagelse af rødgran. Det er lidt pudsigt, at disse indhegninger/frahegninger aldrig har påkaldt sig særlig stor opmærksomhed, ligesom skovbrugets hegninger ved nyetablering af kulturer, ofte efter renafdrift, heller ikke synes at have været genstand for nævneværdig kritik, fra koret af nyfrelste hylende hegnsmodstandere.
Hvorfor indhegning?
Hvorom alting er, så er vores arealer hegnet. Inden vi fik grise, var arealet hegnet med en eller to tråde. De steder, hvor vi havde to tråde, var det altid kun den øverste som var strømførende. Dette fungerede upåklageligt til både kreaturer, heste og vandbøfler. Med grise er det et lovkrav, at de ikke blot skal være hegnet forsvarligt inde, som alle andre dyr, men loven foreskriver også, hvordan dette skal eller i hvertfald kan gøres. Vores hegn består af et udvendigt maskehegn og indvendigt på hegnstolpen, er der tre strømførende tråde.
Oase bag hegn
Hegnet er en meter højt og kan med lethed passeres af de større hjortearter og bliver det også. Råvildtet kan også springe over hegnet, men med sin mere territoriale levevis, har jeg kun enkelte gange set råvildt hoppe ind og ud. Hele projektarealet er samlet i et stort hegn uden indre hegn. Alle dyr går i samme hegn. Det er således dyrenes eget valg, hvor på arealet de ønsker at opholde sig hvornår for enten at æde, drikke, hvile, tygge drøv, socialisere, parre sig, kælve, fole, fare, lemme eller dø.
Forskning
Flere forskning projekter og events bliver afholdt ofte i Kragelund - den lysåbne mose.
Bio Blitz
Bio Blitz er en weekend fyldt med lækkerier for forskerne indenfor deres individuelle biologiske felt. Forskere har før fundet arter der er sjældne i Danmark, som f.eks. Navr-kamelspinder, Otteradet ulvefod, Hvepseedderkop og Birkemåler osv. Martin inviterer årligt til denne Bio Blitz weekend, hvor forskerer kan følge med i områdets udvikling og vækst.
De to støvler
Flere forskerer er ude og orientere sig i Kragelund Mose. Forskerne holder øje med dyr, planterne,
insekterne og meget mere. Det er en vigtig del af projektets udvikling og opmærksomhed.
Der var
engang en forsker der sad fast i mudder med sine lange gummistøvler - hun måtte træde ud af
støvlerne og gå rundt i mosens natur i bare sokker. Gummistøvlerne står stadig, der hvor hun
efterlade dem.
