← Tilbage

Ponyer

billeder af ponyer
Vi er vilde med vores ponyer. De klæder landskabet og landskabet klæder dem. Bedøm selv 🐴
heste der løber

Exmoor

Vi har pt. Exmoor ponyer på arealet. Først fik vi fire vallakker i 2020, i 2021 kom fire hopper til. Den ene viste sig at være ifolet og i foråret 2022 blev det første føl født i Kragelund – en lysåben mose. Sommeren 2022 tog vi springet og fik en hingst. Det er gået over al forventning. Flokken går stadig samlet, men vallakkerne har forstået, hvem der er chef i firmaet.

Konik

Vores Konik ponyer lever i harmoni med naturen omkring dem. Konik racen er kedt for at være semi-vilde. Kragelund Moses konik ponyer kan leve vildt i store naturområdet. Det giver dem frie rammer til at bevare deres naturlige instinkter og adfærdsmønstre. Konik racen er kendt for deres rolle indn for naturbevaring. Vores ponyer bidrager til at bevare økosystemer, hvor balancen i miljøet ved afgræsning og fjerne uønsket vegetation. De bidrager til forøgelsen af biodiversiteten.

heste der hopper

Føde

Heste/ponyer er helt uomgængelige i ansvarlig arealforvaltning med fokus på biodiversitet. De har en glubende appetit og er bestemt ikke kostforagtere. Gammel tørt græs (standing hay), kviste, blade, knopper, nål, bark, dunhamre og tagrør – de kan det hele og med tænder i både over- og undermund, kan de bide helt i bund.

Hestene ikke så meget som værdigede foderringen et blik. De kunne selv og ville selv og klarede sig på bedste vis gennem vinteren i god huld.

heste der hygger

Pony Wellness

pony der ruller

Vores ponyer er glade for vand – det tror jeg faktisk alle heste er såfremt de har muligheden. Under nogle af ponyernes mange svømmeture i sommer, slog det mig, om det egentlig er dyremishandling, at holde heste uden, at de har adgang til at tage sig en ordentlig svømmetur? De ser nærmest saglige ud og den efterfølgende rulletur i sandet er en hel integreret del af deres naturlige heste-wellness. De får dog ingen badekåber eller net til at beskytte sig mod solens stærke stråler eller insekternes irriterende bid, men de har til gengæld en grantykning og andre bevoksninger, som de kan søge skygge og ly i, når de selv gerne vil.