Som navnet antyder findes engkøllesværmer i enge og moser. I Kragelund Mose findes den spredt i
moseområderne. Køllesværmere flyver om dagen i solskin, men hører til natsommerfuglene.
Grøn køllesværmer er en flot irgrøn sommerfugl, der lyser op, når den søger føde på diverse
blomster. I Kragelund Mose er grøn køllesværmer fundet spredt over mosen, da den både kan trives på
tørre og mere fugtige arealer.
Den kræsne moserandøje findes kun i næringsfattige moser, hvor der er særlige livsbetingelser til
stede. I Kragelund Mose findes en mindre bestand i den vestlige del af mosen.
I Kragelund Mose findes brunlig perlemorsommerfugl i flere områder spredt over mosen, hvor der
findes eng-viol. På landsplan er arten gået meget tilbage på grund af ødelæggelse af dens
levesteder.