Kreaturer

I dag har vi en mindre flok Galloway samt en enkelt Dexter og et Dexter/Skotte-x. Vi er ikke race-forelskede. Vi ønsker at have så ekstensive dyr som muligt. Vi har ingen fokus på produktion af kød.

Skotsk
Vores skotske højlandskvæg afgræsser og holder buske og krat nede, som fremmer og bidrager til en varieret vækst og en rig natur med dyre- og blomsterliv. Vores store arealer passer som fod i hose til deres robuste, sunde, rolige og omgængelighed. Kvægende lever i bedste velgående og bryder landskabet med deres smukke karakteristiske udseende. De er vores små charmetrolde.
Galloway
Vores darlinger er effektive afgrænsnings kvæg, og en central del af beskyttelsen og udviklingen af vækst i naturen. De er en ekstensiv race, som passer sig selv året rundt og passer perfekt til vores naturbevarings projekt. De bryder landskabet med hele 700 til 900 kg fuldvoksne. De afgræsser og fordøjer store mængder af næringsfattige planter, som gør, at kvægende er i stand til at overleve vind og vejr i de barske naturområder i Kragelund Mose


Dexter
Dexter racen er de mindste i højde af vores kreaturer der vandre indenfor mosens indhegning. De bidrager til naturgenopretning og naturpleje, da de er skånsomme for naturen og afgræsser mindst muligt på lavtliggende jorde. Derudover bidrager de til udvidelse af kreatur bestanden, da de kan kælve som 2-årige og samtidig er fortrinlige mødre. Vi har fornøjelsen af dem i lang tid, da de er kendt for at blive gamle og kan yngle op til 14 kalve.

Slagtning
Med en reproducerende bestand, vil der naturligvis løbende komme overskudsdyr. Disse dyr bliver ikke afhentet af DAKA, men enten solgt levende eller blot sendt på slagteriet. Når de slagtes, sendes de afsted, som de er – vi laver således ingen færdigfedning eller andre tiltag, for at forøge dyrenes værdi som fødevare.